Archive for marts, 2008

Tænd lyset!

Drop alle de forældede pladder humanistiske demonstrationer, som en ‘sluk lyset’ aktion er. Hvad er formålet med den? Overbevise vores regering om, at vi er villige til at spare hele CO2 problemet væk ved at gå tilbage til stenalderen? – DET VIRKER IKKE!

Vi har behov for den modsatte aktion – TÆND LYSET! Lad os alle hver dag mellem 20-21 tænde ALT lyset i stedet og starte alle vores biler, lastbiler, busser, knallerter, græsslåmaskiner…

Vi er nød til at få den danske regering til at indse, at man kan ikke løse CO2 problemerne via kvote systemet – der skal ægte ændringer til!

Vi er moderne mennesker i en moderne verden og vi bruger energi baseret på fossilt brændstof. Og det bliver vi ved med – altså bruge energi. Det er så op til regeringen at sikre vi kan få den fornødne energi på den bedst mulige måde…

Flere vindmølle parker! Genindfør tilskuddet til solenergi i private hjem! Lav forsøg med mini vindmøller til private villaer! Bølge energi! Jordenergi! Brintbiler… Osv. Osv. Osv.!

Jeg er overbevist om, at ikke engang den mest radikale kulturtænkende flippede RUC studerende, der i partisantørklæde står på gaden og demonstrerer for et renere miljø, er villig til at gå hjem og smide alle sine elektriske apparater på porten… For i dag er Computer, internet osv en integreret del af vores hverdag – en del vi ikke vil undvære.

Og skulle de nu gå hjem og gøre det i trods, jamen hvad gør de så istedet? Brænder sodende stearinlys af? Tænder op i brændeovnen? Det forurener mere og slipper mere CO2 ud end energi fra moderne kræftværker…. Så skulle det hjælpe?

NEJ! Tænk nyt! Innovation er den eneste vej frem – ikke meningsløse demonstrationer som ifølge pressen (se artikler i Ekstrabladet, Berlingske, Politiken) faktisk ingen effekt havde.

Kære Regering: VÅGN OP! Danmark var engang i front når det kom til ren energi. Vi var ledende indenfor vindmøller, solenergi og bølgeforskning. Vi tjente store penge på det… Og hvis I gør jeres arbejde for os det danske folk, så kan vi gøre det igen!

Landsforræderen Pia

Landsforræderi er forbudt… Også for politikere… Sæt Pia i fængsel! At støtte en gang snavs som filmen Fitna kan kun ses som sådan. At den så ovenikøbet krænker en dansk tegners rettigheder gør det kun endnu mere tragikomisk at den får støtte fra et dansk folketingsmedlem.

For år tilbage var det en selverkendt nazist fra Østrig du ville støtte og i dag er det en fuldstændig forskruet hollænder…

Pia du er et lang større problem end nogen som helst religiøs fanatiker uanset hvilken religion…. Fri os for dit vrøvl!

Familie udflugt 2. Påskedag

Dagens påskeudflugt gik til Holmegaard Glasværk, hvor vi fik set hvordan glas bliver til, Thomas prøvede at puste glas selv og både han og Vivi forsøgte sig som glas-gravører. En fin måde at tilbringe en snefuld 2. Påskedag.

Link til Fotoalbum

(Klik på billedet for at komme til fotoalbummet)

Tillykke med fødselsdagen

Tillykke gamle dreng, så klarede du endnu et år på godt og ondt og det vil jeg, som din personlige blog, gerne ønske dig tillykke med.

(At du så selv har skrevet indlægget er en anden sag.)

Ekstrabladet = Racisme?

Overtræder Ekstrabladet ikke racisme lovgivning når de gang på gang vælger at omtale udlændinge i Danmark som ”anden etnisk baggrund”, hvis de er fra lande i mellemøsten, mens udlændinge fra andre dele af verdenen enten omtales med benævnelse af deres oprindelsesland eller bare slet og ret som udlændinge?

Jeg synes det er uværdigt at en så stor dansk avis vælger at udstille ikke bare sig selv, men derved også danskerne, som racister, Ikke underligt at vi ude i verdenen – også uden for den muslimske del – efterhånden kendes som et lille småligt racistisk land.

Selv i USA, som vi jo ellers officielt hylder som vores store ven, kendes vi i dag som et samfund hvor vi har nok i os selv og danskerne som et folk der ikke er interesseret i andre end os selv.

Jeg synes det er sørgeligt at vi skal ses som sådan. Der er sikkert mange her i landet som har det sådan – Janteloven fremmer jo ikke ligefrem venskabelighed og åbenhed, men vi er mindst lige så mange som IKKE opfører os på den måde, og som gerne vil være fri for at blive sat i bås af aviser som Ekstrabladet.

Der var en gang hvor I reklamerede med at I som avis ’Tør hvor andre tier’ – Jamen så vis det dog! Gå foran i udbredelsen af anstændighed. Kald en udlænding en udlænding. Drop den slet skjulte hudfarve racisme.

Bliv ved endeligt ved med at skrive jeres mening, det har I naturligvis ret til under ytringsfriheden, men gør det sobert… Se det er at Turde hvor de andre tier i dag…

Prøv det EB… Det kunne være I faktisk vandt læsere på det… I ville i hvert fald gavne det Danmark som I påstår I værner om!