Åbent brev til regeringen
Kære Regering,
Det er med en hvis forståelse jeg læser i dagens aviser at I nu har valgt at tillade en ‘hjælpe-pakke’ for realkreditobligationerne. Forståelsen bunder i at behovet for en stabilisering af den Danske økonomi er åbenlys for alle.
På den anden side må jeg bede jer offentligøre adressen hvortil vi der valgte de sikre men meget dyrere låneformer skal skrive hen for at modtage vores godtgørelse fra den Danske stat.
Ser man på den siddende regerings politik så hedder parolen at man ikke skal tilgode se enkelte grupper frem for andre. Med denne netop vedtagende ‘hjælpe-pakke’ gør I netop det og derfor forventer jeg absolut der finder en udligning sted som holder os der fulgte spillets regler skadesløse.
Ser jeg på min egen situation drejer det sig om en årrække med renteloft, hvilket kostede ca. ½% mere end de billige rentetilpasningslån og nu et fastforentet 7% lån efter en investering i at overtage den anden halvdel af vores dobbelthus. Det fastforentede lån blev netop valgt fordi vi forventede at der ville være en ændring i renterne i år.
Jeg ser frem til at modtage informationerne om hvordan jeg gør mit krav gældende eller en offentliggørelse af hvorledes I og kreditforeningerne har tænkt jer at gøre det automatisk.
Med venlig hilsen
Opdatering: Gruppen for låntagere med fastforrentede lån på Facebook
Andre links til information om ‘hjælpe-pakken’:
Ekstrabladet: Redningspakke til boligmarkedet, Men hvem betaler redningspakken?
Borsen: Redningspakke til realkreditmarked er klar, Borsen.dk læsere raser over realkreditredning, Redningspakken æder kursgevinster
Berlingske: Ny redningspakke sikrer boligejere
Politiken: Debat om Får flexlåns-gamblere for meget hjælp?, Husejere jubler: Vi slipper for hysteri-tillæg, Lene E.: Det er ikke for flexlånernes skyld, Hjælpepakke gør det ikke lettere at sælge huset, Flekslånere afviser hjælpepakke
EPN.dk: Flexlånere risikerer stadig smæk ,









oktober 31st, 2008 16:43
Du forarges over, at flexlånerne nu ikke får helt så stort et økonomiske dask i nakken, som de frygtede. Et dask, som du har valgt at forsikre dig imod med et fastforrentet lån.
Ærgrer det dig også, når folk, som ikke har forsikret sig mod lynnedslag, ikke bliver ramt af lynet?
oktober 31st, 2008 16:53
Og sammenligningen skulle vise hvad? Sagen her er at Regeringen går ind og tilgodeser en gruppe borgere frem for en anden – der er ingen misundelse, jantelov eller lign. indblandet blot bitterhed over at have betalt en masse penge for en forsikring for noget der pludseligt ikke findes…
oktober 31st, 2008 17:41
Anders Loebger :
Det kan godt vaere at du mener at den sammenligning du her laver, passer som fod i hose. Men set fra mit synspunkt, saa er der INGEN flexlaanere som kan sige, at de ikke var indforstaaet med muligheden for at rentestigningerne ville komme.
Naar saa at dette sker, maa man forvente at alle os andre, som har betalt den hoejere rente mod at lave vores laan som fastrente, anser dette som en redning af nogle som selv har gamblet. Vel og maerke gamblet og TABT.
Ville du ikke ogsaa aergre dig over at have betalt mere i rente end hoejst noedvendigt?
oktober 31st, 2008 21:08
Jo, ærgrelsen forstår jeg. Men ikke kravet om godtgørelse for et tab, som andre heller ikke bliver ramt af.
De mere forsigtige lånere bliver ikke forfordelt – flexlånerne får nemlig ikke tildelt midler fra staten; de bliver bare ikke udsat for en truende økonomisk katastrofe.
oktober 31st, 2008 22:45
Det er korrekt at flexlaanerne ikke direkte faar midler fra staten, men indirekte kan de jo grine hele vejen ned til banken. Jeg har bare svaert ved at acceptere at staten, direkte eller indirekte, gaar ind og “hjaelper” dem som har haft en gevinst ved at vaelge at gamble. Vi skal jo se paa at de jo har haft gevinsten, hvorfor skal de saa ikke tage tabet.
november 1st, 2008 00:33
Den tryghed, man køber ved at betale mere for et fastforrentet lån bliver ikke fjernet ved indgrebet. Det gør den risiko, som flexlånerne har haft gevinst af, heller ikke.
november 1st, 2008 08:11
Korrekt at vores tryghed ikke bliver fjernet ved indgrebet, men risikoen for flexlaanerne bliver minimeret, hvor jeg efter bedste overbevisning mener at de skulle have lov til at betale den fulde pris for deres gambling!
De har vundet deres gevinst over de sidste par aar, men nu hvor prisen skal betales, gaar staten jo indirekte ind og soerger for at prisen bliver mindre end den burde vaere.
Jeg oensker ikke at folk skal gaa fra hus og hjem, men ville hjertens gerne at ALLE ville indse at der findes ting som man ikke gambler med.
Men dette indgreb viser jo blot, at vi bare skal gamble, og er vi ved at tabe, skal vi bare soerge for at der er saa mange som overhovedet mulig, som taber sammen med os, saa hjaelper regeringen nok med et indgreb.
november 1st, 2008 11:46
Lad nu være med at tude…I med fastforrentede 30-årige lån har mulighed for at omlægge – og beregninger har vist – at I kan “score” 63 milliarder – som jeres restgæld er blevet formindsket med pga. lavere kurser.
At regeringen nu bliver nødt til at ændre pensionskassers regler for placering af midler har jo “blot” en “afsmittende” effekt på flekslånere – vores ydelse vil under alle omstændigheder stige! Og det accepterer man jo netop ved at tegne flexlån…Den er jo i øvrigt steget ca. 1.200,00-1.400,00 pr. mio pr. måned over de sidste to år, uden at nogen flexlånere har beklaget sig…
Flexlån har stadigvæk været det billigste – og bliver nok ved med det…Alle kan jo bare vælge flexlån, hvis man synes dem som har dem, har det for godt…
november 1st, 2008 16:21
Hvorledes er situationen for folk med fast forrentede lån blevet forværret med indgrebet? Hvorledes ville den være blevet bedre, hvis ikke indgrebet var blevet foretaget?
november 1st, 2008 18:28
Anders : Intet er blevet forvaerret for os fastrente laanere, men jeg maa dog indroemme at hvis jeg havde kendt til dette indgreb, ville jeg nok ikke have valgt fastrente laan, og dermed betale ekstra hver termin.
Men som jeg ser det, er spoergsmaalet ikke om hvorvidt at det havde vaeret bedre for os fastrente laanere, men derimod om hvorfor at haanden skal holdes over dem som har gamblet!
Frede : Jeg tuder ikke, men syntes det virker maerkeligt at regeringen vaelger at lave et indgreb som tilgode ser folk, som du selv skriver, som har kalkuleret med en vis risiko. Denne risiko er ikke fjernet, men serioest reduceret, og dermed er det en indirekte hjaelpene haand til dem som har spillet hoejt spil, og tabt.
Fortsat god weekend til jer alle