Sparetid…
Når nu vi skal trækkes med en uambitiøs regering der insisterer på at føre social demokratisk politik er den netop aftalte spareplan vel tæt på det vi kunne forvente, selvom den er alt for uambitiøs.
For første gang nogensinde har DF fået et element med som jeg er enig i. At beskære dagpenge perioden er tiltrængt og kigge vi udover vores luddovne næser vil vi også se at det er det rigtige at gøre, selvom de stakkels kunstnere mener de nu mister retten til at lave ingen ting mellem opgaver – hvis der er længere end 2 år mellem opgaverne skulle I nok finde et andet job – og selv om fagforeningerne hyler i kor.
Desværre er den hellige gral i dansk politik ”efterløn” igen ikke fjernet.
Efter at have set flere interviews hvor fuldt arbejdsdygtige ældre snakker om deres ”ret” til at gå for mine surt betalte skattekroner selv om de ikke er nedslidte, er jeg simpelthen godt gammeldags træt af at den danske befolkning åbenbart ikke fatter der ikke er råd til det.
Hvorfor er det at den brede vælgerskare (80% ifølge flere opinions undersøgelser) tror at sølle 25% af befolkning kan brødføde resten? Jeg er da helt enig i at nedslidte folk skal enten omskoles eller have mulighed for at få en overførsels indtægt – det hedder førtidspension – men at man skal kunne gå derhjemme fra man fylder 60år i en tid hvor alle eksperter er enige i at vi burde hæve pensionsalderen, er mig meget imod.
Jeg er stor tilhænger af vores samfund hvor alle kan få den hjælp de har behov for, men skal vi beholde det samfund, så er vi også nød til at indse det har en pris – og den pris er arbejde.
De Radikale tør tage bladet fra munden og sige det højt og når S og SF går imod forslaget om at afskaffe efterlønnen, og beklager sig over den nu indførte korte dagpenge periode, kan det kun være for at tækkes fagforeningerne og deres mangler vælgere, for selv Helle Thorning kan regne – og regnestykket ser for Danmark sort ud i de kommende år, med faldende fødselstal og stigende levealder. I dag er vi ca. 25% om at brødføde resten…. Om 20 år er vi måske kun 20% om det… Bare vent og se hvad vi så skal betale i skat!
Afskaf efterlønnen så der er råd til mere velfærd!









maj 26th, 2010 11:42
Jeg synes det er en besynderlig konstruktion de har lavet ifm. børnechecken. Jeg er sådan set enig i at det er en luksus i et samfund at kunne udbetale penge til familier der vælger at få børn, og jeg er da chokeret over hvor mange penge vi faktisk bruger på det. Men hvorfor ikke gøre det indkomst-afhængigt? Der er så mange familier som ikke behøver børnepenge, de får dem kastet i nakken alligevel og kan ikke engang sige ‘nej tak’. Omvendt lyder det til at den øvre grænse på 30.000 kr. om året (som godt nok er mange penge at modtage skattefrit – vi andre skulle jo tjene 5-6000 mere om måneden for at opnå det) rammer utilsigtet, enlige med 3 børn osv. På en måde kan jeg godt se at det ikke skal blive en indtægtkilde i sig selv at få mange børn, men igen – se lige på omstændighederne/indtægtsforhold/arbejdsduelighed osv.
maj 26th, 2010 12:23
Jeg er hamrende arrig over at dagpengeperioden sættes ned til to år – samtidig med at regeringens spareplan gør at kommunerne ser sig nødsaget (pga denne “glimrende” spareplan) at fyre hver femte i den offentlige sektor – to år er altså ikke nok tid til for alle disse mennesker at finde et nyt job!!!!!!