Om Mikroblød

Navnet Mikroblød opstod for mange år siden, som et navn for en arbejdsgruppe på datamatiker studiet i Vejle. En sen aften sad 3 glade studerende og var ved at lægge sidste hånd på en opgave rapport. En del af det arbejde var formatering af nogle strukturede lister i teksten og et stykke tid efter at disse var rettede (og desværre gemt) opdagede vi at det ellers udemærkede program Microsoft Word havde demonstreret en meget ubehagelig bug… En bug som faktisk (viste det sig med lidt søgning på nettet) var kendt – bare ikke af os – og som betød at HELE dokumentet var blevet lavet om til en lang liste…. Alt formatteringen var væk… Overskrifter, kode stumper… Det hele.

Da vi endeligt havde fået rettet det hele til igen (heldigvis var vi ikke i tidsnød) blev vi enige om, at lufte vores utilfredshed med Microsoft på en humoristisk måde og det blev så starten på Mikroblød. Navnet fulgte os gennem studiet og da jeg fik mulighed for at have min egen hjemmeside købte jeg domænet.

Og hvem er jeg så?

Jeg er Michael – Michael R. Laursen – gift med Vivi og den stolte far til Thomas. I det daglige er jeg ansat som General Manager hos A.P. Møller-Mærsk, i en stilling som leder af Program Managent (se C.V.), og i fritiden pusler jeg med bl.a. fotografering, madlavning, lystfiskeri, denne side og meget andet.

Jeg er også webmaster for en anden side:

  • foodies.dk, som er en opskriftsside med vores yndlings opskrifter.