Medierne skaber frygt

Danskerne frygter race uroligheder står der at læse på forsiden af Politiken.dk her til morgen, med henvisning til bandekrig og Sjakal manifest.

Men sjovt nok står det hint, der fortæller hvorfor mange frygter den nuværende situation, lidt længere nede i samme artikel:

Og at frygten for raceuroligheder paradoksalt nok er størst hos folk, der ikke bor i hovedstaden, selv om københavnerne har bandekrigen tættest inde på livet.

Næh det er faktisk ikke så paradoksalt, for har man fulgt med i nyheds medierne i den seneste tid så er man jo slet ikke i tvivl om at kuglerne flyver om ørerne på Københavnerne og det er forbundet med livsfare at bevæge sig rundt på brokvartererne.

Københavnerne ved godt det ikke passer – altså med mindre man enten er en hærdebred rocker eller en ung utilpasset gadedreng med udenlandsk baggrund. For den almindelige københavner går livet sin vante gang trods forlydender i pressen om at vi alle er skræmt til døde og går rundt i byen iklædt skudsikker vest fordi vi frygter de vildtfarende kugler.

Jeg synes det er på tide medierne skruer ned for sensations overskrifterne og begynder at forholde sig realistisk til situationen. Hvis der udbryder raceuroligheder i Danmark lige nu så er det mediernes skyld, ikke rockere eller bander.

Søndag i Zoo

IMG_2690

Igen har Thomas (min søn) og jeg tilbragt søndagen på fotosafari i Københavns Zoo – en dejlig varm solrig april dag kan dårligt bruges bedre :-) Se resten af dagens billeder i galleriet...

Får de et reklamefrit hus?

Eller måske deres helt egen reklamefri bydel? Det bliver spændende at se hvad Københavns kommune denne gang vil gøre for at belønne selvtægt.

Hvad jeg ævler om? Jo, i nat har såkaldte aktivister, jeg tænker på dem som hærværksmænd, brudt ind i op mod 250 reklamestandere, fjernet reklamen og sat et klistermærke istedet. Og jeg mener hærværksmænd. Reklarmerne er lovlige og betalt af firmaer der nu skal bruge pengene igen… Hvis I havde nøjes med at sætte klistermærkerne havde I fået min stemme, men det gjorde I ikke og derfor dømmes I ude istedet.

Jeg håber Bondam har politiet med hvis I mødes med ham. Det er på tide vi får sat nogle fornuftige rammer op for ‘aktivister’ der definerer hvad der er  ‘demonstration’ og hvad der er ulovligt… Lige nu virker det som om man kan gøre næsten hvad som helst, så længe man kan påråbe sig at være ‘aktivist’; og er man Ungdomshus ‘aktivist’ får man et hus for at omdanne en bydel til krigszone… Jeg spørger derfor igen, om disse reklame aktivister får et hus eller en bydel?

Gad vide om Ritt vågner nu?

Ekstra Bladet – Ungdomshuset opruster til kamp… Jamen dog har de søde børn nu tabt tålmodigheden efter at de først blev belønnet for at sætte brand i gaderne, pille brosten op så skatteyderne kan betale dem en gang til og bruge vores alles penge på politiaktioner?

Nej, det kan da ikke passe… Gad vide om Ritt havde forestillet sig at de kunne finde på at bruge de samme midler en gang til… Eller havde hun mon forestillet sig at de nu ville opføre sig som små englebasser fordi mor Ritt nu ville pudre dem lidt bagi?

Vågn dog op! Smid hele banden i fængsel! Brug dog fornøden magt, når de smider brandbomber i gaderne!

Det kan ikke passe at vi skal finde os i en flok overforkælede møgungers hærgen… Genindfør spanskrør… Lineal over fingrene… Hvad som helst for at børn & unge igen lærer hvordan man opfører sig!

Hvis de unge så gerne vil have et ’hus’ hvor de kan være ligeglade med resten af samfundet – så giv dem deres egen fløj i Vestre fængsel… De er der de hører hjemme!

Just hanging around