Støj-helvede – igen igen

Selvom jeg igår skrev at nu var det løst, så fortsætter støj-helvedet. Kl. 5.10 blev den første i huset vækket af larmen fra pladsen, hvor der nu ellers først må arbejdes fra kl. 7 om morgenen… Kl. 6.30 da jeg stod op og kiggede ud af vinduet, kørte gummegeden rundt og alt kørende materiel var kørt ud i byen.

Hvad mon der skal til? – Vi har naturligvis skrevet til Vejchefen her til morgen, men vores tillid til at det hjælper er tæt på nulpunktet.

Hvordan får man fred? Skal vi høre på dem hele påsken også? Hele foråret?

Det må være muligt at få så store firmaer som DONG & NCC til at følge loven og de kommunale anvisninger… Om ikke andet skulle man tro de ville frygte at de bliver hevet gennem presse-møllen…

Hvad skal der til? – Lokal aviserne? Ekstrabladet? Et af DR’s forbruger programmer? Daglige politi anmeldelser? Protest march?

Gode råd søges!

Støj-helvede – Afslutningen

Her er så det forhåbentligt endegyldige sidste indlæg om støjhelvedet, idet vi i dag har modtaget et svar fra kommunen:

Beboerne på [skjult]vej har oplevet gener den seneste tid i et urimeligt
omfang. Kommunen har derfor meddelt DONG Energy og NCC, at pladsen på
[skjult]vej kun må bruges i normal arbejdstid fra 7-16.

Kun i særlige tilfælde eksempelvis af hensynet til trafikken, vil vi
tillade, at der arbejdes uden for normal arbejdstid.

Vi har bedt DONG Energy/NCC om at finde en anden plads og flytte, når
arbejderne i [skjult] er gennemført.

Vi I har spørgsmål, eller hvis I fortsat oplever urimelige gener, er I
velkommen til at kontakte mig, gerne på tlf. nr. direkte [skjult].
Med venlig hilsen

[skjult]
vejchef
NB ! Kopi af denne mail er sendt til DONG Energy

Så det er ikke helt tilfældigt at der var forbløffende stille i morges og det sætter vi pris på!

En stor tak til Borgmesteren og Formanden for Teknisk Udvalg! Vi sætter stor pris på jeres indsats på vores vegne.

Støj-helvede 5. opdatering

Tja… Så gik ugen…. Ikke engang på 5 dage kunne kommunen finde en løsning eller bare et svar på vores henvendelse omkring støj-helvede.

Det er jo egentligt sjovt at de tager så let på deres borgeres rettigheder – specielt i disse internet og online medie tider, hvor enhver historie kan spredes med et klik på en mus.

Nu må vi jo så overveje vores muligheder, for bare at ‘finde os i det’ er ikke en løsning…

Mere om det efter weekenden!

God weekend til alle – og vi håber at I ikke bliver vækket imorgen tidligt, som vi jo desværre nok må forvente.

Støj-helvede 4. opdatering

Støj-helvedet fortsætter… I dag blev vi vækket kl. 05.08 af NCC’s arbejdere, så vi må konstatere at det er med god grund kommunen ikke svarer tilbage…

De får en dag mere og så må vi overveje hvilke andre midler vi kan tage i brug for at få vores fred igen…

Gad vide om politiet vil komme herud og begynde at skrive bøder hvis vi ringer til dem – dels får den åbenlyse overtrædelse af miljølovgivningen (som støj hører ind under) og dels for overtrædelse af tomgangsreglementet – ja, sådan et findes nemlig og det siger at biler, lastbiler osv. ikke må holde i tomgang mere end 1min, undtaget nogle få specielle omstændigheder…. Og NCC arbejdernes kaffe pauser med op til 6-7 biler, varevogne, gummigeder og lastbiler stående i tomgang er i hvert fald en overtrædelse…

Ja ja, vi må se…. I næste uge afslører vi hvilken kommune det drejer sig om, hvis ikke vi har fået svar og begynder nok at linke/pinge den danske online presse, ud fra et princip om at det ikke kan tage mere end 5 dage for en kommune at bede DONG og NCC overholde loven på sine indbyggeres vegne.

Så følg med i morgen og se om vi når at høre noget…

Støj-helvede 3. opdatering

Bare en kort opdatering på sagaen om den utrolige støj. man åbenbart forventes at finde sig i, som beskrevet i dette indlæg.

Og status er…. Øh…. Ingen ny status desværre.

Fortsat intet svar fra kommunen om man vil overholde gængs lovgivning og almindelig pli overfor sine borgere. Det skal dog siges at de var forbløffende stille i morges på byggepladsen, men om det betyder der faktisk er sket noget tør vi ikke håbe på, da der var masser af folk på pladsen.

Så igen – følg med i den spændende saga i morgen, hvor vi håber på nyt fra den langsomme kommune…