Det absurde danske system

Smør en madpakke til dit barn og spar betalingen til kommunen for madordningen. Det lyder jo umiddelbart som om man selv kan vælge om man vil have institutionsmad eller hjemmelavet madpakke til sit barn.

Men nej, ifølge Berlingske.dk: Hvis den nye ordning som man indtil videre ihvertfald har indført i Århus er kommer til at fungere som planlagt, så er de penge forældrene får retur ikke en besparelse, men en løn for at smøre sit barns madpake. Og løn betaler man selvfølgeligt skat af…

Den tager vi lige igen: Man skal betale skat af pengene man sparer på sit barns madordning.

Og ikke nok med det, men skulle nogle forældre få den idé at hjælpes ad og skiftes til at smøre madpakke til flere børn… Ja så er det jo fremstilling og sådan noget skal jo foregå efter reglerne og kun i godkendt køkken – med andre ord vil kommunen sende førevareregion på hjemmebesøg.

SUK – kender vores absurde system ingen grænser? Det her må være et af de værste eksempler på absurd formynderisk adfærd længe set selv i lille Danmark.

Hvad biler det næste? – At alle der vælger en madpake frem for firmaets madordning skal betale skat af det sparede? At bilister der opgiver bilen til fordel for offentlig transport skal beskattes af deres besparelse? Man skal have et godkendt køkken for at invitere gæster på middag?

Der er vist et par kommunale kontornusere det har fået et regelsæt eller to galt i halsen… Lad os håbe der findes fornuft et eller andet sted så det kan stoppes!

Kære mor og far, send flere penge

Det brev har mange forældre gennem tiderne modtaget når poderne har været på lejrskoler og lign. Men nu er tiden hvor vi som skatteydende og forbrugene danskere må sende samme besked til Regeringen.

Økonomien er gået i stå, eller måske rettere i bakgear… Den danske økonomi tog en uventet drejning og faldt med omkring 1.3% sidste år uden udsigt til synderlig bedring i 2009.

Brug flere penge” siger politikerne; og det vil vi gerne hvis vi får penge at bruge… For med 1000+ nye arbejdsløse om ugen så skal vi andre til at bruge penge vi ikke har for at opveje det.

Penge vi kun få gennem den lurende skattereform… Penge vi kun får vis den evigt populistiske Dronning Pia begynder at tænke økonomisk istedet for på stemmeflæsk og penge vi først får til næste år, medmindre politikerne vågner op og tør ændre skatten allerede i løbet af året.

Der skal gang i hjulene i Danmark NU medmindre vi skal opleve endnu hårdere tider. Drop alt den ligegyldige snak om ulighed, skattestop (som alligevel brydes), urimelighed og så videre… Giv folkj penge mellem hænderne! Sørg for at der er penge til at holde hjulene igang. Tænke endnu større end det forslag der ligger på bordet…. Hvis bundskatten skal have et nyk mere for at pudre Dronning Pias næse så giv den det nyk, men fasthold sænkningen i Topskatten. Bedre endnu: Tænk større og flere penge…. 30mia er ingenting i forhold til hvad der skal til for at tvinge Dansk økonomi igang igen. Det dobbelte måske? Det tredobbelte? Måske helt op til VU’s forslag om et skattefrit år?

Danmark kan hvis vi vil – men det kræver at regeringen tør trodse Populist Pia og vise lidt mandsmod istedet.

Og til alle jer der ævler om social urimelighed og skævhed, så læs denne gamle historie som så lysende viser problemet i Dansk skattetænkning (tak fordi du gravede den frem Peter):

Et af de mere underholdende forsøg på en forklaring af det særprægede danske skattesystem er historien om de ti personer, der hver dag går ud på restaurant og spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet. De første fire – de fattigste – skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner. Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat. »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner. Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale. Men hvad med de seks andre – dem som betaler – hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu skal man holde ørene stive: De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise. Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale. Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590. Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten. »Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!« »Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!« »Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.« De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk. Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner…

Fra guld og grønne skove til… farce?

Først gik S & SF… Så gik de Radikale… Og nu indrømmer Løkke drengen at det bliver en kamp at beholde regeringens oprindelige grundsten i hele skattelettelsen

Df sidder og godter sig, får nu har de regeringen hvor de vil have den: I deres hule hånd.

Det startede for mange måneder siden med store visioner om et bredt forlig om grundlæggende skatteændringer, flere penge til folk i arbejde, ansporinger til at arbejde mere og, selv om de fleste har glemt det, løfter om forenkling af skattesystemmet.

Nu er farcen så komplet. Med Regeringen og deres støtteparti som de eneste resterende forligspartnere er farcen komplet.

Resultatet er allerede klart: Et smalt forlig om en skattereform som ikke indeholder nogen grunlæggende ændringer, meget få penge til folk i arbejde, meget lidt incitament til at arbejde mere og på ingen måde en forenkling af skattesystemet.

Der er gode elementer, men absolut ikke nok…. For at bruge et godt dansk udtryk: Det en om’mer!

Skat… Skat ikke…

Så kom regeringens bud på en skattereform med elementer fra skattekommisionen udeladt. SU’en er uberørt, Rentefradraget mindre berørt og 6mia mindre.

Med andre mindre ambitiøst end først antaget. Og det kan undre.

Der er ingen tvivl om at finanskrisen bliver værer end først antaget og at der skal meget til for at afhjælpe økonomien. Der skal gang i forbruget og folk skal lokkes i arbejde.

Men gør denne plan så det?

Det tror jeg ikke. Skattefordelen ved ekstra arbejde for de grupper der skal skubebs igang er fortsat meget lille. Så kan det godt være at man for mere ud af de sidste tjente kroner, men ikke nok.

Kommer der gang i forbruget og byggearbejde? Tja… Igen ligger de skattebesparelsen for lavt tror jeg. Ser jeg på vores egen økonomi så ligger det ifølge Skatteminsteriets beregner sådan at vi får omkring 2000 mere om måneden at gøre godt med og det er næppe nok til at vi bygger om. Forbruget vil stige med de penge ja, men jeg tvivler på at det er et forbrug der kommer det danske samfund til gode, da det snarer ender med ferie til fjerne egne.

Og sådan tror jeg at der er mnage der vil ende. Der er et stort segment med gode indkomster som også har høje renteudgifter og det er dem der ikke for frigivet penge til det store.

Det andet der kan undre med udspillet er tidsplanen. Det er nu der er brug for en saltvandsindsprøjtning, men man venter fortsat med at indføre reformen til nytår.

Hvorfor ikke sætte den i søen tidligere? 1/7 måske? Hvorfor vente til finanskrisekurven alligevel forventes knækket?

Flere andre lande med USA i front kigger på reformer der skal træde ikraft i løbet af første halvår for at afbøde krisen…

Men det er da et skridt på vejen, selvom Skatteminsterens “En grundlæggende ændring” måske nok er en smule overdrevet i betragtning af et der blot skrues på de gammelkendte elementer istedet for nytænkning.

Og… Hr. Statsminister… Et udvandet løftebrud er stadigvæk et løftebrud!

Gang i skatte rygterne

Ja der er gang i rygterne nu om hvad Regeringens skatte udspil bliver. Både Politiken og Berlingske rapporterer at TV2 skulle have fået nys om at det bliver en forslag på 30mia i skattelettelser, underfinancieret og med kun en mindre ændring i rentefradrags reglerne og hos TV2 kan man læse at SU’en går fri.

Nu er det jo kun rygter så de store analyser må nok vente lidt endnu… Men hvorfor mon så uambitiøst?

Sidste år havde Danmark et overskud på 51mia og alligevel snakker vi her om sølle 30mia…

Der skal gang i væksten. Jeg tror at et skatte udspil på det dobbelt kombineret med fremskyndelser af offentligt anlægsarbejde kunne sætte gang i hjulene.

Hvor er kreativitetet henne? Hvorfor fokusere så meget på skatteprocenter, når man også kunne lave en sænkning af fx. moms…?

Det bliver spændende at se det endelige udspil når det præsenteres.