Selverkendelse

Selverkendelse er godt, siger man, og at Ungdomshusbevægelsen mener at der skal oprettes en ‘hærværkspulje‘ må siges at gå ind under den kategori.

Men HVOR DUMME ER VORES POLITIKERE????

De er ikke engang flyttet ind endnu og de lover ballade og hærværk???

Hvor må man dog føle sig ført bag lyset af sine lokalpolitikere hvis man bor i området… Tillykke, I er de heldige vindere af larm, ballade, hærværk og sikkert også en gadekamp eller to i ny og næ! – Men I får et nyt bibliotek….

Held og lykke – I får vist brug for det!

Klausul?

1. juli får de unge så åbenbart et nyt hus. Lad os håbe der så er en klausul om, at hvis IKKE de unge overholder alle aftaler, eller hvis det medfører hærværk i lokalområdet, så skal det lukkes igen – Selv om jeg under de unge et hus, så synes jeg fortsat at det er sørgeligt og krænkende for retsbevistheden, at man ved at smadre en bydel, kan få hvad man vil have!

Til de unge vil jeg sige: I har fået én sidste chance til – vis at I er den værdige! Overrask os positivt… Det vil gavne jer i længden.

Ungdomsterrorister NEJ TAK

Næsten fire ud af fem borgere i det københavnske nordvestkvarter har stemt nej på internettet.

Står der i dag på Politiken.dk. Kan det virkeligt undre nogen? Lad os kigge lidt på hvorfor ingen længere vil have de unge i nærheden:

  • Larmende fester
  • Unge der larmer på gaderne døgnet rundt
  • Hærværk
  • Grafiti
  • Stenkast og brandbomber som en naturlig del af en fest
  • Ødelagte butiksvinduer med jævne mellemrum
  • Ødelagte indkørsler og fortove når brostenene graves op
  • Borgerkrig hvis nogen skulle find epå at bede dem opføre sig ordentligt
  • Tåregas
  • Vildtfarende kugler når politiet må forsvare sit liv med skydevåben

Har jeg glemt noget?

Ville DU have dem som nabo? – Nej vel?

Det absurde i denne sag er, at hvis nu de unge såkaldte aktivister havde været smarte, så havde de nøjes med deres humor aktioner og en saglig debat om Ruth’s skumle planer… Se det havde skabt en stemningen hvor de unge var de mishandlede helte istedet og så havde de for længst haft et andet hus.

Så desværre alle I utilpassede unge terrorister – I ligger som I selv har redt og jeg håber inderligt I ALDRIG får et nyt ungdomshus… INGEN skal belønnes for at skabe krigstilstande på gaderne.

Gad vide om Ritt vågner nu?

Ekstra Bladet – Ungdomshuset opruster til kamp… Jamen dog har de søde børn nu tabt tålmodigheden efter at de først blev belønnet for at sætte brand i gaderne, pille brosten op så skatteyderne kan betale dem en gang til og bruge vores alles penge på politiaktioner?

Nej, det kan da ikke passe… Gad vide om Ritt havde forestillet sig at de kunne finde på at bruge de samme midler en gang til… Eller havde hun mon forestillet sig at de nu ville opføre sig som små englebasser fordi mor Ritt nu ville pudre dem lidt bagi?

Vågn dog op! Smid hele banden i fængsel! Brug dog fornøden magt, når de smider brandbomber i gaderne!

Det kan ikke passe at vi skal finde os i en flok overforkælede møgungers hærgen… Genindfør spanskrør… Lineal over fingrene… Hvad som helst for at børn & unge igen lærer hvordan man opfører sig!

Hvis de unge så gerne vil have et ’hus’ hvor de kan være ligeglade med resten af samfundet – så giv dem deres egen fløj i Vestre fængsel… De er der de hører hjemme!