DF udspyder politisk aske

DF kræver “vulkankommission” lyder overskriften på Berlingske.dk… DF “kræver” at Danmark nedsætter en kommission der skal løse lufttransportproblemet som den internationale luftfartsindustri har kæmpet med i årtier?

DF “kræver” at regeringen bruger penge på endnu en kommission hvis resultat man ikke vil følge?

Tror DF selv på at Danmark uden egen flyindustri kan løse problemet med flymotorer og aske (eller andre ting i luften)?

Nej det her må vist være endnu et eksempel på DF’s overskriftdrevet medieluderi…. Egentligt er jeg vel mest overrasket over at overskriften ikke var “DF kræver regeringen slukker for vulkanen”, se det havde da været et krav med lidt fylde i 🙂

Hvad bliver overskriften mon i morgen: “Islamisme skyld i vulkanudbrud”? Eller måske: “Islamistisk terror handling bag vulkanudbrud”? Man kunne vel også forstille sig at Piaisterne ville tro på at “Islamisk gruppe bag jetmotor design der ikke kan tåle aske”? Eller ligefrem “Islamistiske indvandrer i Danmark skyld i vulkanudbrud”?

Og hvis vi skal have en vulkankommission så skal vi vel også have en jordskælvskommission? Eller en Meteorkommission? Og vi må nok for en sikkerhedsskyld også nedsætte 2012 kommissionen med det samme, bare hvis nu de gamle Inkaer havde ret (eller var islamister!). – Ups heller ikke glemme “Solen går ud kommissionen” – der er vist kun et par milliarder år til…

Nå for at være en smule seriøs, så vil jeg nu foreslå at man istedet for luftkasteller og varm flyveaske fokuserer på at sikre Danmark ligger lunt på den digitale infrastuktur, således at industrien i langt højere grad kan klare sig uden at skulle rejse hele tiden. Videomøder, telefonmøder og andre virtuelle måder at kommunikere på er både billigere og hurtigere og så er der også en positive miljømæssig fordel.

Og de der er strandet ude i verden må tage det som en oplevelse…. Har man sikret sig med forsikring til rejsen, så kan man i virkeligheden læne sig tilbage og nyde den forlængede ferie – jeg er ret sikker på at man ikke kan fyres for udeblivelse når det er en vulkan der er skyld i det.

Hvor ville det dog være forfriskende hvis DF brugte krudtet på nogen fornuftigt istedet for det sædvanlige overskrifts plidder pladder.