Atomkraft JA TAK!

Gad vide om politikerne selv har gennemtænkt deres klimaideér siden de i vid udstrækning er uenige med den befolkning de gerne skulle repræsentere. Næppe tænker jeg, når nu jeg i dagens Politiken kan læse at et flertal af vælgerne siger ja tak til atomkraft, mens poltikerne siger nej tak…

Hykleri vil jeg mene hvis vi ikke kigger på atomkraft som en energikilde vi bør udnytte.

Hykleri fordi vi i dag er afhængige af den strøm vores naboer producerer ved hjælp af atomkraft. Hvis ikke Tyskland og Sverige benyttede sig af denne teknologi så kunne de ikke levere den strøm vi køber af dem, når vores vindmøller står stille.

Nu har vi fået ørerne tudet fulde af tvivlsomme dommedags profetier omkring CO2’ens klode destruerende effekt, men alligevel mener vores kære politikere at lille Danmark kan klare sig ved at fokusere på Vindmøller og solenergi… Tja…

Sol er vi grundet vores nordlige placering ikke verdensmestre i og vind dækker trods alle disse års fokus stadigvæk kun 20% af vores behov… Når vinden altså blæser.

Vores lille Danmark som altid i politikernes munde er et grønt land er alt andet end grønt. Vi producerer strøm ved hjælp af kul, vi varmer vores huse med olie, gas og brændeovne…

Skal det batte, skal der laves radikalt om.

hvis dommedags profeterne har ret i deres udsagn, så skal vi igang i dag – ikke i morgen. Ja der er problemer med opbevaringen af affaldprodukterne, men det er kendte problemer og ikke problemer der anklages for at kunne ødelægge livsbetingelserne på vores stakkels overophedede jordklode.

Kære politikere – hold nu op med at forsøge at løse problemerne med skatter og afgifter – vi er moderne mennesker der bruger vores biler, computere, køleskabe og som gerne vil have en rimelig temperatur indendørs trods vores nordlige placering.

Se på hvordan vi fortsat udvikler vores samfund, uden at gå på kompromis med CO2 udledningen.

I vil gerne have elbiler… Ja ja bevares en god idé…. Bare ikke så længe vores strøm kommer fra kul. I vil gerne have grønnere varme i husene… Jamen så giv os dog el der er grøn OG til at betale.

I vil gerne have strøm nok til lille DK og køber uden skam atomkraft strøm idag – jamen så lad os dog lave det selv.. Det er forresten også bedre for dansk økonomi og jobmarked. Det er billiger så vores konkurrenceevne forøges, det giver jobs til de der har mistet dem og det vil give os endnu et felt at levere højtuddannede eksperter til.

Så ja – 1970’er parolen skal skiftes ud. Lad os bare bruge samme gamle klistermærke med solen på, men med ny tekst: Atomkraft JA TAK!

Glæde eller gråd?

Ja, jeg synes det er svært at vælge om man skal glæde sig på Brassiliens vegne, eller græde på klodens vegne, efter det mulige fund af mere end 30 mia tønder olie.

Glæde på Brassiliens vegne over hvad der helt sikkert kan være med til at løfte dem frem i den markedsøkonomiske verden og forhåbentligt hjælpe med at sikre en fattig befolkning lidt bedre vilkår…

Eller?

Gråd på klodens vegne, da der ingen tvivl er – desværre – om, at trods alle varsler om behov for hurtig indsats, så drives specielt industriens evne (læs vilje) til at forny sig med ikke olie baseret teknologi af oliens pris og tilgængelighed… Og desto mere ny olie vi finder, ja desto langsommere vil det gå med at få ny teknologi på banen.

Specielt det, at det er et land som Brassilien der finder det gør det svært, for hvilket i-land kan med god samvittighed kræve at de ikke skal udnytte det? Hvilket i-land kan me dgod samvittighed nægte dem udbytte af et fund der kan være med til at løfte dem og deres befolkning?

Det virker som en gordisk knude at det meste olie i dag findes i underudviklede lande istedet for vesten – lande hvor pengene er tiltrængt og hvor vesten moralsk også er forpligtigede (og bundet til af deres industri) at betale for den.

Som det ser ud nu, vil der næsten helt sikkert ske det, at nogle vestlige lande vil handle CO2 kvoter for olie…. For retten til ‘med god samvittighed’ at fortsætte klodens destruktion…

Er der en løsning?

For meget snak

Der er for meget snak og for lidt action når det kommer til Klima spørgsmålet. På topmøderne snakker man om hvad man skal nå næste gang, og så kan man jo desværre ikke komme nogen vegne uden Indien og USA… Øh hvorfor ikke? Hvis nu de vestlige lande som for eksempel, øh… lad os sige Danmark, besluttede sig for at bedre tingenes tilstand, med mindre udledning af CO2 opnået gennem nedskæringer istedet for kvote salg, jamen så ville miljøet få det bedre.

Der er ingen der får det bedre af snak og kvoter – kun reel ændring gavner. Hvis ikke USA og Indien vil med? jamen så vis vejen. Lav ændringerne… USA har i virkeligheden verdens mest effektive forbruger bevægelse og i det øjeblik USA står alene som sorteper, jamen så vil den tage fat og så kommer USA efter det.

Det er ikke andet end politisk fnidder når der tales om at der intet formål er med aftaler uden USA – man gemmer sig bag det…. Også vores regering.

Tænd lyset!

Drop alle de forældede pladder humanistiske demonstrationer, som en ‘sluk lyset’ aktion er. Hvad er formålet med den? Overbevise vores regering om, at vi er villige til at spare hele CO2 problemet væk ved at gå tilbage til stenalderen? – DET VIRKER IKKE!

Vi har behov for den modsatte aktion – TÆND LYSET! Lad os alle hver dag mellem 20-21 tænde ALT lyset i stedet og starte alle vores biler, lastbiler, busser, knallerter, græsslåmaskiner…

Vi er nød til at få den danske regering til at indse, at man kan ikke løse CO2 problemerne via kvote systemet – der skal ægte ændringer til!

Vi er moderne mennesker i en moderne verden og vi bruger energi baseret på fossilt brændstof. Og det bliver vi ved med – altså bruge energi. Det er så op til regeringen at sikre vi kan få den fornødne energi på den bedst mulige måde…

Flere vindmølle parker! Genindfør tilskuddet til solenergi i private hjem! Lav forsøg med mini vindmøller til private villaer! Bølge energi! Jordenergi! Brintbiler… Osv. Osv. Osv.!

Jeg er overbevist om, at ikke engang den mest radikale kulturtænkende flippede RUC studerende, der i partisantørklæde står på gaden og demonstrerer for et renere miljø, er villig til at gå hjem og smide alle sine elektriske apparater på porten… For i dag er Computer, internet osv en integreret del af vores hverdag – en del vi ikke vil undvære.

Og skulle de nu gå hjem og gøre det i trods, jamen hvad gør de så istedet? Brænder sodende stearinlys af? Tænder op i brændeovnen? Det forurener mere og slipper mere CO2 ud end energi fra moderne kræftværker…. Så skulle det hjælpe?

NEJ! Tænk nyt! Innovation er den eneste vej frem – ikke meningsløse demonstrationer som ifølge pressen (se artikler i Ekstrabladet, Berlingske, Politiken) faktisk ingen effekt havde.

Kære Regering: VÅGN OP! Danmark var engang i front når det kom til ren energi. Vi var ledende indenfor vindmøller, solenergi og bølgeforskning. Vi tjente store penge på det… Og hvis I gør jeres arbejde for os det danske folk, så kan vi gøre det igen!

Fej for egen dør EB

Hvor meget CO2 kunne i spare verdenen for, hvis i nedlagde jeres såkaldte avis og konverterede 100% til et on-line sladder magazin (som jo alligevel er jeres forcé)?

Hvis I skal være så moralske som I give rudtryk for i artiklen “Margrethe fyrer den af“, så kig på jer selv først… Hvordan kommer jeres journalister rundt? Er det virkeligt nødvendigt at de er alle de steder de kommer? Hvor meget strøm bruger I? Hvor meget energi/CO2 bruges til at fremstille papiret og tryksværten? Hvor meget CO2 bruges til at trykke avisen? Hvor meget CO2 bruges der på distribution ud i landet? Og den mest oversete når det kommer til den trykte presse: Hvor meget CO2 frigøres der når jeres aviser ender enten i en brændeovn eller på forbrændingen?

Regnes HELE den CO2 kæde ud pr. læst avis bliver tallet uhygeligt højt… Tænk over det, inden i skriver den slags “sensations” artikler!!!