Sparetid…

Når nu vi skal trækkes med en uambitiøs regering der insisterer på at føre social demokratisk politik er den netop aftalte spareplan vel tæt på det vi kunne forvente, selvom den er alt for uambitiøs.

For første gang nogensinde har DF fået et element med som jeg er enig i. At beskære dagpenge perioden er tiltrængt og kigge vi udover vores luddovne næser vil vi også se at det er det rigtige at gøre, selvom de stakkels kunstnere mener de nu mister retten til at lave ingen ting mellem opgaver – hvis der er længere end 2 år mellem opgaverne skulle I nok finde et andet job – og selv om fagforeningerne hyler i kor.

Desværre er den hellige gral i dansk politik ”efterløn” igen ikke fjernet.

Efter at have set flere interviews hvor fuldt arbejdsdygtige ældre snakker om deres ”ret” til at gå for mine surt betalte skattekroner selv om de ikke er nedslidte, er jeg simpelthen godt gammeldags træt af at den danske befolkning åbenbart ikke fatter der ikke er råd til det.

Hvorfor er det at den brede vælgerskare (80% ifølge flere opinions undersøgelser) tror at sølle 25% af befolkning kan brødføde resten? Jeg er da helt enig i at nedslidte folk skal enten omskoles eller have mulighed for at få en overførsels indtægt – det hedder førtidspension – men at man skal kunne gå derhjemme fra man fylder 60år i en tid hvor alle eksperter er enige i at vi burde hæve pensionsalderen, er mig meget imod.

Jeg er stor tilhænger af vores samfund hvor alle kan få den hjælp de har behov for, men skal vi beholde det samfund, så er vi også nød til at indse det har en pris – og den pris er arbejde.

De Radikale tør tage bladet fra munden og sige det højt og når S og SF går imod forslaget om at afskaffe efterlønnen, og beklager sig over den nu indførte korte dagpenge periode, kan det kun være for at tækkes fagforeningerne og deres mangler vælgere, for selv Helle Thorning kan regne – og regnestykket ser for Danmark sort ud i de kommende år, med faldende fødselstal og stigende levealder. I dag er vi ca. 25% om at brødføde resten…. Om 20 år er vi måske kun 20% om det… Bare vent og se hvad vi så skal betale i skat!

Afskaf efterlønnen så der er råd til mere velfærd!

DF udspyder politisk aske

DF kræver “vulkankommission” lyder overskriften på Berlingske.dk… DF “kræver” at Danmark nedsætter en kommission der skal løse lufttransportproblemet som den internationale luftfartsindustri har kæmpet med i årtier?

DF “kræver” at regeringen bruger penge på endnu en kommission hvis resultat man ikke vil følge?

Tror DF selv på at Danmark uden egen flyindustri kan løse problemet med flymotorer og aske (eller andre ting i luften)?

Nej det her må vist være endnu et eksempel på DF’s overskriftdrevet medieluderi…. Egentligt er jeg vel mest overrasket over at overskriften ikke var “DF kræver regeringen slukker for vulkanen”, se det havde da været et krav med lidt fylde i 🙂

Hvad bliver overskriften mon i morgen: “Islamisme skyld i vulkanudbrud”? Eller måske: “Islamistisk terror handling bag vulkanudbrud”? Man kunne vel også forstille sig at Piaisterne ville tro på at “Islamisk gruppe bag jetmotor design der ikke kan tåle aske”? Eller ligefrem “Islamistiske indvandrer i Danmark skyld i vulkanudbrud”?

Og hvis vi skal have en vulkankommission så skal vi vel også have en jordskælvskommission? Eller en Meteorkommission? Og vi må nok for en sikkerhedsskyld også nedsætte 2012 kommissionen med det samme, bare hvis nu de gamle Inkaer havde ret (eller var islamister!). – Ups heller ikke glemme “Solen går ud kommissionen” – der er vist kun et par milliarder år til…

Nå for at være en smule seriøs, så vil jeg nu foreslå at man istedet for luftkasteller og varm flyveaske fokuserer på at sikre Danmark ligger lunt på den digitale infrastuktur, således at industrien i langt højere grad kan klare sig uden at skulle rejse hele tiden. Videomøder, telefonmøder og andre virtuelle måder at kommunikere på er både billigere og hurtigere og så er der også en positive miljømæssig fordel.

Og de der er strandet ude i verden må tage det som en oplevelse…. Har man sikret sig med forsikring til rejsen, så kan man i virkeligheden læne sig tilbage og nyde den forlængede ferie – jeg er ret sikker på at man ikke kan fyres for udeblivelse når det er en vulkan der er skyld i det.

Hvor ville det dog være forfriskende hvis DF brugte krudtet på nogen fornuftigt istedet for det sædvanlige overskrifts plidder pladder.

Særstatus for den Katolske kirke?

Har den Katolske kirke en særstatus i Danmark, siden den kan tillade sig at bryde dansk lov og holde sager om børnemisbrug skjult, uden at vores regering er fremme i skoene og kalde det udansk?

Er det kun “islamister” der skal hænges ud af de folkevalgte når deres tro går imod dansk lov?

Hvor er Pia og hendes højt skrydende æsler der ellers vil have den islamistiske tro forbudt i Danmark i denne sag? Skal den Katolske tro ikke også forbydes når den helt åbentlyst føler sig hævet over dansk lov?

Skal loven være lige for alle forventer jeg helt klart at den Danske regering iværksætter en undersøgelse der skal vise om den Katolske kirke kan forbydes under henvisning til at have et formål der bryder den danske grundlov.

Gang på gang ser vi regeringens sande ansigt når hykleriet og dobbeltmoralen vælter frem sammen med ligene i skabene.

Loven er lige for alle uanset race, hudfarve og tro, det siger vores grundlov – det ville klæde den siddende regering at følge den!

Pia K. forpester Danmark

Jeg vil gerne opfordre alle til at læse artiklen, ved samme navn som dette indlæg, af Steen Hildebrandt på Politiken.dk.

Et lille uddrag:

Tegning af Roald Als

Tegning af Roald Als

Hun beklager jamrende, at det nu er kommet så vidt i det danske demokrati, at sådan noget kan ske; at der er blevet en sådan intolerance og tone; hun begræder hårdheden i det politiske debat- og holdningsmiljø; hun trygler efter forståelse og varme; hun fremstår som forfulgt og forhadt, og det forstår hun intet af – hun, partilederen, der nu i mere end 25 år har hamret løs på andre. Sandheden er, at Pia Kjærsgaard er hovedansvarlig for denne udvikling. Hun har aldrig, aldrig lagt fingre imellem. Hun og hendes parti har ført an i en dæmonisering og fornedrelse af den politiske tone og debat i Danmark, der er helt uhørt og ulykkelig.

En modstandsbevægelse vi ALLE bør tilslutte os

Las os håbe et bredt udsnit af den danske befolkning læser dagens kronik i Politiken og tænker grundigt over hvor sandt det der står skrevet er…

For der er behov for “Modstandsbevægelsen mod Pia K.s besættelse” så vi kan få de sande danske værdier tilbage i samfundet i stedet for Df’s fordrejede virkligheds billede der blot er en kopi af nazisternes Tyskland med Islamister i hovedrollen istedet for Jøderne.

Vi er trætte af at se vort land smurt ind i Kjærsgaards opkast, der daglig siver ned over spalterne i landets aviser og får luksuslancering i TV-avisen og TV 2/Nyhederne.
Vi er trætte af at se Pia Kjærsgaard marchere gennem medieverdenen som enevældig majestæt, der truer hjemmeværnets øverstbefalende til lydighed, ministre til følgagtighed og kritikere til tavshed.
Vi er trætte af hendes sorte skole og dens smagsdommeri, der tilsviner eksperter, hvis ekspertise hun er for arrogant til at respektere, og som foragter kunst, der ikke lever ned til et påtaget rindalistisk mediestunt.
Vi er trætte af hendes konformitet og kynisme, der dæmoniserer og sygeliggør mindretal med ’forkert’ tro, herkomst og seksualitet.

Hvor er det dog smukt skrevet! – Læs hele kronikken… Og tænk over sandheden i ordene!

Tak til Malene Fenger-Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen for at “turde” gå imod strømmen og skrive sandheden!