Ødelæggende pointsystemer

Pointsystemer er det nyeste politiske redskab i kampen om vælgerne – lad os holde alle de “farlige frememde” ude og kun lukke de højtuddannede vesterlænsinge ind. Skidt med om du som dansker forelsker dig i en person der ikke har gået på et top 20 universitet får så er hverken du eller din elskede af værdi for vores samfund…

Er det fornuft? Næh det synes jeg absolut ikke! Havde disse regler eksisteret for 20 år siden, så havde jeg ikke bidraget til det danske samfund idag da mine forldre ikke havde kunnet bo i Danmark. Et lille citat fra min far:

Det er slående for min kone og mig at de nye familiesammenføringsregler ville have forhindret os i at flytte til Danmark – og at det sandsynligvis ville have holdt os ude af landet for evigt. Og vi er endda akademikere begge to. Og har iøvrigt ikke ligget landet til last – måske endda ydet en positiv indsats!

Hvordan op mod 60% af danskerne kan synes dette er en god ide er mig et mysterium og jeg græmmes over det udbredte fremmed had vores regering, DF og medierne har fremelsket. Jeg synes helt ærligt det er pinligt at være dansker efterhånden!

Jeg vil gerne opfordre alle til at deltage i demonstrationen “Kærlighed Uden Grænser” (Facebook link) Onsdag d. 8 December!

Sparetid…

Når nu vi skal trækkes med en uambitiøs regering der insisterer på at føre social demokratisk politik er den netop aftalte spareplan vel tæt på det vi kunne forvente, selvom den er alt for uambitiøs.

For første gang nogensinde har DF fået et element med som jeg er enig i. At beskære dagpenge perioden er tiltrængt og kigge vi udover vores luddovne næser vil vi også se at det er det rigtige at gøre, selvom de stakkels kunstnere mener de nu mister retten til at lave ingen ting mellem opgaver – hvis der er længere end 2 år mellem opgaverne skulle I nok finde et andet job – og selv om fagforeningerne hyler i kor.

Desværre er den hellige gral i dansk politik ”efterløn” igen ikke fjernet.

Efter at have set flere interviews hvor fuldt arbejdsdygtige ældre snakker om deres ”ret” til at gå for mine surt betalte skattekroner selv om de ikke er nedslidte, er jeg simpelthen godt gammeldags træt af at den danske befolkning åbenbart ikke fatter der ikke er råd til det.

Hvorfor er det at den brede vælgerskare (80% ifølge flere opinions undersøgelser) tror at sølle 25% af befolkning kan brødføde resten? Jeg er da helt enig i at nedslidte folk skal enten omskoles eller have mulighed for at få en overførsels indtægt – det hedder førtidspension – men at man skal kunne gå derhjemme fra man fylder 60år i en tid hvor alle eksperter er enige i at vi burde hæve pensionsalderen, er mig meget imod.

Jeg er stor tilhænger af vores samfund hvor alle kan få den hjælp de har behov for, men skal vi beholde det samfund, så er vi også nød til at indse det har en pris – og den pris er arbejde.

De Radikale tør tage bladet fra munden og sige det højt og når S og SF går imod forslaget om at afskaffe efterlønnen, og beklager sig over den nu indførte korte dagpenge periode, kan det kun være for at tækkes fagforeningerne og deres mangler vælgere, for selv Helle Thorning kan regne – og regnestykket ser for Danmark sort ud i de kommende år, med faldende fødselstal og stigende levealder. I dag er vi ca. 25% om at brødføde resten…. Om 20 år er vi måske kun 20% om det… Bare vent og se hvad vi så skal betale i skat!

Afskaf efterlønnen så der er råd til mere velfærd!

Dansk demagogik og samfundets deroute

Når der skal stemmes om EU taler danskerne om det skrækkelige i at vi med vores medlemskab bliver ‘trukket’ ned på niveau med de andre lande i EU. Vi vil se vores livstil, vores holdninger og vores trygge samfund smuldre. Vi vil få kriminaliteten op og vores beskyttende samfund hvor vi passer på vores børn og unge vil smuldre til sydlandske forhold.

Når der så kigges indad i den indenrigspolitiske diskution skulle man jo så tro at samme ønske om guld og grønne skandinaviske skove ville vise sig, men nej.

Når vores folkevalgte regering skal præsentere deres nye program for hvort lille land så gør den alt for at få EU modstandernes dystre spådomme til at blive opfyldt.

Med DF i spids er dansk real politik udskiftet med “dagens ret”. Nu drives politik og lovgivning af avis overskrifter og meningsmålinger i stedet for sund fornuft og viden.

Og hvordan gemmer vores regering så fakta for at holde på taburetten? – Tja… De lyver. Så simpelt kan det siges.

Tag nu foreksempel hele debatten om ungdomskriminalitet og hvorledes den skal bekæmpes. Taler man med eksperter på området i hele verden, uanset om det er politi, behandlere eller forskere, så er der enighed om forebyggelse, undervisning og social arbejde, samt en højere kriminel lavalder.

Men spørger man vores regering, så kommer der Pia Kjærsgårdske dommedags ord ud af den ansvarlige ministers mund om at med ondt skal ondt fordrives, hvorfor den kriminelle lavalder skal ned og unge skal straffes hårdere.

Brian Mikkelsen går endda så vidt at han fordrejer FN’s konklusioner omkring kriminel lavalder således at han får det til at fremstå som om Danmark ved at sænke den følger FN’s anbefalinger selvom det repræsentere det stik modsatte – Nej Brian, ved at sænke den følger du MINIMUMS standarden, ikke anbefalingen som ligger HØJERE end den nuværende.

Og så er ringen sluttet. Danamrk har sænket sit ellers tårnhøje niveau til ‘sydlandsk’ niveau og EU modstandernes profetier er gået i opfyldelse. Det er nu ikke EU der skal have skylden men vores regering, der for at holde deres bagdele på de lune taburetter, følger DF’s forkvaklede syn på danskhed.

Der var engang danskhed stod for principper som frihed, tillid og fornuft – I dag…. Tja…. Nu er det vist mere forbud, mistro og had.

En nation af forbrydere

Se dig godt omkring når du færdes på offentlig vej… Er der mon en kriminel i nærheden?

Det kan der meget vel være, for skulle du være så uheldig at færdes i nærheden af en person der har købt en kniv, som ikke er en max. 7 cm lang foldekniv, så begås der i det øjeblik vedkommende betaler for samme kniv og tager den i sin besiddelse en forbrydelse. En alvorlig forbrydelse der straffes med en minimums straf på 7 dage i fængsel.

Velkommen til Danmark!

For her i Danmark er det kun tilladt at bære en kniv hvis du er igang med et arbejde hvor den skal bruges, udøver jagt, er på fiske tur eller lignende aktivitet…

Tror du ikke på mig? – så kig på Retsinformation hvor du finder de danske love:

§ 4. På offentligt tilgængelige steder, uddannelsessteder, i ungdomsklubber, fritidsordninger og lignende er det forbudt at bære eller besidde kniv eller dolk, medmindre det sker som led i erhvervsudøvelse, til brug ved jagt, lystfiskeri eller sportsudøvelse eller har et andet lignende anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet omfatter dog ikke foldeknive med en klinge på højst 7 cm, der ikke kan fastlåses i udfoldet position.

Så hvornår begik du sidst en alvorlig kriminel handling?

I den sag der har brugt debatten om knive til overfladen er det en ung mand der tilfældigvis have to hobbyknive i sin bil. Denne unge mand foretog sig intet ulovligt, men alligevel mente politiet at hans bil skulle undersøges (gad vide om det hang sammen med at denne unge mand tilfædigvis ikke havde lyst hår?). Den unge mand indvilligede i denne undersøgelse selv om han på ingen måde er forpligtiget til det… Og skal nu straffes med 7 dage i fængsel og en plettet straffeattest… For en forbrydelse som hundreder (måske tusinder) af indbyggere i dette land begår dagligt.

Er det rimeligt?

Nej! Det er en lovmæssig brøler som afspejler den nuværende regerings forkvaklede forsøg på at løse samfundsmæssige problemer med meningsløs populistisk hovsa lovgivning “Se hvor dygtige vi er – vi har lavet en lov som ingen effekt har. Stem på os.”

  • og nu må jeg hellere gå ud og fjerne den hobbykniv der vist nok ligger i værktøjssættet bag i bilen sammen med reservehjulet – jeg vil jo ikke i fængsel.

DF – nu med supporters

Hells Angels slår et manifest stort op og skaber store overskrifter alle vegne. At medierne svælger i det her midt i agurketiden kan man ikke undre sig over, men at folkevalgte politikere også stiller sig op og udtaler sig om noget så fjollet – ja det kan undre… Indtil man ser hvem det:

Der er jo ikke nogen tvivl om, at det, der bliver skrevet af HA, givet ligger tæt på mange danskeres oplevelse af uintegrerede indvandrerrødders ageren, når man møder dem, og når man hører om dem. Der er nogen, der lever i et parallelsamfund og ikke er modtagelige over for sund fornuft. Der, hvor jeg synes, at kæden hopper af, det er, at man så siger, at på grund af det er vi så i øvrigt berettigede til at likvidere indvandrere«, siger Peter Skaarup.

Jep – det er de selvudråbte beskyttere af dansk kultur der nu udtrykker deres glæde over HA’s manifest. Et manifest som uden tvivl udtrykker det som mange medlemmer af DF ønsker de kunne sige højt.

De glemmer vist det er dem selv, der har tegnet billedet af de horder af morderiske ‘islamister’ der ligger på lur i de danske byer for at myrde og voldtage ‘almindelige’ danskere.

Tager man det og sætter sammen med Morten Messerschmidts nye næstformands post i EU’s gruppe for nationalistiske tåber uden for pædagogisk rækkevidde, som de selv kalder for ‘Europa for Frihed og Demokrati’, så er billedet af det ‘stuerene’ DF , som Pia ellers værner så godt om, fuldstændigt krakaleret.

Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan nogen ved deres fulde fem, kan stemme for et parti der åbenlyst vedstår sig HA som støttegruppe for deres tanker, danner fælleskab med partier i europa som Liga Nord (hvis formand er dømt for at sætte ild til en gruppe indvandrer) og som hyller Gert Wilders og hans tåbelige film.

Og jeg forstår endnu mindre hvordan den danske regering kan fortsætte med at have disse nationalistiske tåber som støtteparti – selvfølgeligt vil de gerne beholde deres taburetter, men at de i den grad vil give køb på almindelig etik og moral er mig et mysterium.